Af Jakob Wandam
Instrumentale bluesplader er ikke hverdagskost. Der findes fortilfælde, så som Tinsley Ellis’ Get it! eller Ronnie Earl and the Broadcasters’ Hope Radio – eller, længere tilbage, Freddie Kings hitsingler. Nu er der kommet en dansk tilføjelse til rækken i form af albummet Bluesphemia fra bandet af samme navn.
At kalde Bluesphemia et band er dog lidt af en tilsnigelse. Hovedmanden bag projektet er guitaristen Kasper Damgaard, der tidligere har slået sine folder i hårdt rockende bands som White Lion og Cornerstone. Kasper Damgaard spillede også i Big Black Bug sammen med blandt andre Jørgen Lang, og så har han udgivet to soloplader, Anyone for tennis (2004) og Among the finest gentlemen (2008).
Bluesphemia er blevet til ved, at Kasper Damgaard har indspillet nogle ”guitarskitser”, som han så har sendt uredigeret videre til andre musikere, der hver især har tilføjet nye lag. Damgaard sammenligner selv processen med en ”foldemand” – en fælles tegning, hvor hver deltager har tegnet hoved, overkrop eller ben, men hvor man først bagefter kender det samlede resultat.
De medvirkende musikere, som dermed også er medkomponister, tæller trommeslagerne Niels Ratzer, Kim Hagemann og Bjarne Holm, mundharpespilleren Jørgen Lang, keyboard-folkene Lars Boutrup og Michael Heise samt en hel flok bassister: Nikolaj Storr Hansen, Flemming Muus, Emil Bendixen, Carsten Pedersen, Knut Henriksen og Jakob Nielsen – sidstnævnte på kontrabas.
Det betyder, at der er kommet meget forskelligartede input. Nogle af musikerne har baggrund i bluesen, så som Jørgen Lang og Knut Henriksen, mens andre har helt andre indfaldsvinkler. Det gør Bluesphemia til et album, som er vanskeligt at genrebestemme.
Bluesen er den røde tråd, og overordnet set må det meste vel rubriceres som bluesrock. Men også her er der stor spredning: Texas boogie a la Stevie Ray Vaughan, hard rock og jazzfraseringer kommer alt sammen i spil alene på åbningsnummeret ”Rush hour”, der fremføres udelukkende på guitar og Niels Ratzers trommer.
Kasper Damgaard nævner selv Scott Henderson som en inspirationskilde til blues, som er funderet i jazzen. En anden sammenligning kunne være Jeff Beck, hvis tone og jazzede licks der er mindelser om i ”Don’t you ever think”. Også balladen ”Who is there” er klart i jazz/fusion-boldgaden. Her udveksler Kasper Damgaard soloer med Jørgen Lang på mundharpen og ikke mindst Michael Heise, der langsomt bygger nummeret op med en stilfuld pragtpræstation på keyboardet.
Andre steder spilles der decideret country blues. På ”Bacon blues” hører man igen kun Niels Ratzer bag Kasper Damgaards lækre akustiske guitarspil, og ”Vacation” er ren Piedmont blues med deltagelse af Damgaard på akustisk guitar, Jørgen Lang på mundharpe og Bjarne Holm på diskrete trommer.
”Stop it honey” og ”That was your cue” byder på mere Texas boogie og især i sidstnævnte tilfælde på fræsende sologuitar. I det hele taget fornægter Kasper Damgaards baggrund i hard rock sig ikke derved, at der generelt er ganske heftig aktivitet på gribebrættet albummet igennem.
Damgaards guitar-ekvilibrisme får dog som sagt temmelig forskelligartede udtryk. ”Off schedule” har country-elementer og kan minde om Albert Lee, mens den afsluttende ”At the funeral” – Knut Henriksens enlige bidrag – er en slow blues med klagende mundharpespil af Jørgen Lang.
Man kommer med andre ord vidt omkring, og variationen – som vel at mærke aldrig fører lytteren væk fra bluesens grundlæggende formsprog – gør lytteoplevelsen spændende. Faktisk er Bluesphemia et ret fedt album og ét, man vil kunne lytte til mange gange – især hvis man er villig til at bevæge sig lidt uden for bluesens allersnævreste tryghedszone og for eksempel er til Jeff Beck eller Ronnie Earl.
Bluesphemia udkom den 7. august og er tilgængeligt via streaming og download.