Af Jakob Wandam
Hammer blues er seneste udgivelse fra Peter Nandes pladeselskab Straight Shooter, der tidligere har stået for fine plader med blandt andre Trainman Blues, Troels Jensen & Miriam Mandipira, Jesper Theis og Big Creek Slim.
Det er samtidig skagboen Chris Andersens debut-cd. Andersen synger og spiller guitar og har tillige skrevet fem af pladens ni numre – det ene, ”Hope”, sammen med Olav Poulsen, hvis slide-guitar også pryder albummet.
Desuden medvirker Olav Gudnason på kontrabas, Peter Nande på mundharpe og Andersens co-producer Jens Varmløse på diverse instrumenter. Katrine Schmidt synger duet med Chris Andersen på ”Buckets of rain”, og Troels Jensen er på vokal og klaver på ”Railroad song”.
Det er der kommet en fin lille akustisk bluesplade ud af, som primært holder sig til blød, melodisk country blues, men også bevæger sig ind på country- og folk-territorium.
Bob Dylans ”Buckets of rain” bliver spillet som en Piedmont blues i Mississippi John Hurt-stil, men bliver undervejs tilført et ekstra element af Jens Varmløses harmonika, klaver og xylofon. Tilføjelsen af americana-sangerinden Katrine Schmidts duet-vokal fungerer desuden rigtig fint.
Også pladens anden duet, den traditionelle ”Railroad song” med Troels Jensen, er et pletskud. Den er tidligere indspillet af bl.a. The Notting Hillbillies (som ”Railroad worksong”), men især Troels Jensens vokal har så meget personlighed, at han faktisk overtrumfer Brendan Croker.
Denne ros af Chris Andersens duetpartnere skal dog ikke forklejne mandens egen let hæse stemme, som bestemt er en fornøjelse at høre. Hans egen ”Treat you so fine” kunne næsten gå for et Tim Lothar-outtake, og dét er en stor ros.
Chris Andersen lyder også hjemmevant på mere delta-orienteret materiale som Charley Pattons ”Pony blues”. Andersens version har måske ikke Pattons hjemsøgende ind-til-benet-karakter (og dét ville nok også være for meget forlangt), men den fungerer rigtig godt på sine egne præmisser.
”I gotta go” er en guitar/mundharpe-duet med Peter Nande i stil med duoer som Sonny Terry & Brownie McGhee. Den danser muntert af sted og er et fint eksempel på Chris Andersens solide sangskrivning, som på dette album fremstår ganske alsidig.
Chris Andersen står således også selv bag den country-folk’ede ballade ”You’re still around”, hvor han har fundet et spor mellem Peter Viskinde og Ralph McTell. Den stikker en smule ud fra resten af albummet, men besidder en egen skønhed.
Vi skal ikke spekulere for meget i, hvilke toner der kommer fra henholdsvis Chris Andersens og Olav Poulsens strenge. Blot må vi konstatere, at guitarspillet på Hammer blues er fremragende, hvad enten det gælder blød fingerpicking, hårdt anslået dobro eller melodisk slide.
Hammer blues er en plade med adskillige perler – ”I know you rider” med Jens Varmløse på mandolin må også nævnes som et højdepunkt – og albummets lette luftighed dækker over mange fine detaljer. Pladen er således ikke blot behagelig at lytte til; gentagen lytning afslører også adskillige musikalsk spændende lag.