Af Jakob Wandam
En god håndfuld af nogle af de mest erfarne navne inden for traditionel jazz og rhythm & blues herhjemme har fundet sammen med en målsætning om at vise, at trad jazz ikke behøver at være fortærskede gamle travere, som man har hørt utallige gange før.
I spidsen står basunisten Ole ”Fessor” Lindgreen, et fyrtårn i dansk rytmisk musikhistorie, som ud over alverdens jazzkoryfæer også har spillet med internationale blueslegender som ”Champion” Jack Dupree, Sam Price og Jay McShann – og naturligvis hjemlige navne som Kenn Lending, Esben Just og Hans Knudsen. Fessor har arrangeret de ni numre, der udgør Old and new, og som er et interessant udvalg af netop gammelt og, well, nyere.
Med i Fessor Sølund Hotline er naturligvis også Jens Sølund på bas samt Søren Høst på tenorsaxofon, Hans Knudsen på klaver og vokal, Ronald Andersen på guitar og Thorkild Møller på trommer.
Åbningsnummeret, Andy Razafs ”On revival day (A rhythmic spiritual)”, er indspillet af blandt andre Bessie Smith og LaVern Baker, men blev først lanceret af Rube Bloom and his Bayou Boys (med Tommy Dorsey og Benny Goodman m.fl.) i 1930. Fessor Sølund Hotline spiller den instrumentalt med New Orleans-feel, lystigt swing i Thorkild Møllers whiskers-spil og tør barrelhouse-klaverunderlægning af Hans Knudsen. Der er fine soloindsatser af Fessor, Knudsen, Høst og Andersen.
”Mabel’s dream”, skrevet af bluespianisten Ike Smith og først indspillet af legendariske King Oliver’s Jazz Band i 1923, er også instrumental. Her udveksler Søren Høst og Fessor blæserfraser, dels i form af soloer og dels i egentlig duet. Ronald Andersen byder også ind med en bluesy guitarsolo.
Hans Knudsen er featured på ”Lost mind”, en komposition af en af hans erklærede favoritter, rhythm & blues-sangeren Percy Mayfield (først indspillet af denne i 1951). Det er en blidt swingende ballade med veloplagt leadvokal af Knudsen. Ronald Andersen byder ind med en kort, spinkel elguitarsolo, afløst af en tilsvarende kort saxofonsolo.
”Kobophelo” er et sydafrikansk gospelnummer af Jabu Nkabinde, som Fessor også tidligere har indspillet, nemlig i 2001 til Fessor’s Big City Band-albummet, der også hed Kobophelo. Det er en smuk, dæmpet og melodisk sag med luftig saxofon af Søren Høst, en fint vævende akustisk guitarsolo og ikke mindst en opfindsom Thorkild Møller bag trommerne.
Med den traditionelle ”Deep Elem blues” er vi i delta blues-modus. Fessor er på sløret ledvokal, bakket op af resten af bandet nærmest som fuldemandskor. Ronald Andersen, Søren Høst og Hans Knudsen udveksler bluessoloer, og stemningen er festlig og løssluppen og helt passende til en tekst, der hylder Dallas’ underholdningsdistrikt.
Så bliver det mere adstadigt på balladen ”Sweet Adeline” af Harry Armstrong. Den føles som en varm sydstatsdag, hvor man sidder i skyggen på sin veranda. Fessors trombone spiller melodien først og sidst, og Søren Høst og Ronald Andersen improviserer på skift derimellem.
Charles Mingus’ ”My jelly roll soul” (indspillet af ham i 1960) har et herligt løssluppent, street jazz-agtig præg. Hans Knudsens barrelhouse-klaver indtager en hovedrolle, men de skramlende trommer er i høj grad også med til at sætte stemningen.
En af de ”nye” kompositioner på Old and new er Bob Dylans ”Watching the river flow” fra 1971. Det er Dylan i hans bluesy hjørne, og sangen ligger godt til Hans Knudsen, som foredrager den med en overstadighed, der genkalder Louis Jordans sangstil. Sørens Høsts R&B-saxofonsolo afløses af energiske elguitar-udladninger af Ronald Andersen, og rytmesektionen swinger skønt.
Der rundes af i højt tempo med en koncis version af Memphis Slims instrumentale bluesklassiker ”Steppin’ out” fra 1959. Memphis Slim var pianist, men Fessor Sølund Hotline spiller nummeret med guitaren som soloinstrument a la Eric Clapton (Clapton indspillede den både med Eric Clapton’s Powerhouse, med John Mayall’s Bluesbreakers og med Cream – alle i 1966!).
Ronald Andersen har produceret Old and new, og pladen har en uhøjtidelig live-i-studiet-lyd, der passer godt til projektet. Her er seks musikere, som tydeligvis nyder at spille sammen, men som også har en mission i at formidle både genren og de enkelte numre på en levende måde, der giver begge dele aktualitet uden at gå for meget på kompromis med konventionerne. For intet er ugenkendeligt her – det er blot friskt og nærværende.
Man skal således heller ikke forvente at blive blæst bagover af musikernes virtuositet. Der er folk, der kan deres kram og i de fleste tilfælde har bevist det gennem årtier. Som lytter er man i trygge hænder, men det betyder også, at Old and new ikke er et album, der kommer til at ryste ens virkelighedsopfattelse. Man er blot i rigtig godt musikalsk selskab i godt 36 minutter.
Old and new er udelukkende udgivet via YouTube (albummet kan høres her). Ifølge Ronald Andersen er en cd-udgivelse dog planlagt til senere.