Af Jakob Wandam
Det var været udsat flere gange, men nu har duoen Holtsø & Wittrock udsendt deres femte album, Blink of an eye. Det forrige album, Det’ altid nu!, udkom i 2018 (læs anmeldelse her), og siden har Jes Holtsø og Morten Wittrock holdt gryden i kog med en række single-udgivelser. Lidt overraskende er ingen af 2020-singlerne ”Love a wonderful disease”, ”Holding on” eller ”Won’t let go” – eller for den sags skyld 2021-julesinglen ”Red eyes at Christmas” – at finde på Blink of an eye. Til gengæld optræder de fire singler ”Blink of an eye”, ”I’m your man”, ”Lessons in the blues” og ”Voodoo time” alle på albummet.
Holtsø & Wittrock har aldrig været et rendyrket blues-foretagende, og det er heller ikke tilfældet på Blink of an eye, som i stedet synes inspireret af kunstnere som Bob Dylan, Kris Kristofferson og Tom Waits. Det er naturligvis heller ikke det værste selskab, man kan befinde sig i, og producer og komponist Morten Wittrock har i samarbejde med tekstforfatter Marcus Winther-John begået en række tidløse sange, der trækker på roots-rock, blues, soul og en smule country.
Marcus Winter-John har skrevet tekster til Holtsø & Wittrock siden 2015-albummet Glemte nætter, men Blink of an eye er det første album, hvor han skriver på engelsk. Det markerer således også en tilbagevenden til det engelsksprogede for Holtsø & Wittrock efter to plader med danske tekster.
Jes Holtsøs hæse stemme bliver pakket nydeligt ind af bandet, som består af gamle kendinge i Morten Wittrock-sammenhæng. Fra den hjemlige scene er det for eksempel Mads D. Andersen på trommer, Kasper Lindhardt på bas, Dan Hemmer på orgel og Lei Moe på kor. Fra USA har man lånt guitaristen Bob Britt – kendt fra sit arbejde med Leon Russell, Delbert McClinton og Bob Dylan – og trommeslageren John Chipman samt på enkelte skæringer eksempelvis den anerkendte blues-sessionmusiker, tangentspilleren Kevin McKendree og mundharpemanden Charlie McCoy.
Endelig synger Jes Holtsø på ”Meet me in Austin” duet med den Texas-fødte sangerinde Teresa James, der p.t. klarer sig godt på blues-hitlisterne med sit album Rose-colored glasses, vol. 1.
Det er professionelle folk, og en del af pladen lyder pænt i sit udefinerbare miks af rock, soul og rhythm & blues – pænt og en lille smule kedeligt. Heldigvis er der også numre, der bryder med skabelonen. ”I’m your man” (ikke Leonard Cohens sang, og da slet ikke Wham!’s) nyder godt af Mads D. Andersens drævende trommebeat, Bob Britts bluesy guitar-licks og smagfuldt orgel-arbejde af Morten Wittrock.
Særligt ”Voodoo time” stikker ud med dyb, brummende korsang og Peter Marotts fornemme Miles Davis-møder-Chris Botti-trompetspil. Det er en langsomt listende, sumpet New Orleans-sag, og det fungerer rigtig godt. ”The bright side”, pladens bedste bud på en egentlig blues, har lidt af den samme vellykkede, snigende stemning og byder på lækkert dansende trommespil – både Andersen og Chipman er krediteret – samt Charlie McCoys altid melodiske mundharpe.
”Figure of eight” – en af adskillige tekster, der beskæftiger sig med fremskreden alder og den modne mands plads i verden – har kraftige ekkoer af Tom Waits og hans værtshus-bluesballader. Her får Jes Holtsøs stemme lov til at stå frem i al sin skrøbelighed, og det klæder ham ganske godt at udstille sprækker og ufuldkommenhed, om end Tom Waits-inspirationen sine steder næsten tangerer imitation.
Teresa James og Jes Holtsø klæder hinanden godt på ”Meet me in Austin”, der igen har glimrende instrumentale præstationer af både Bob Britt og Morten Wittrock. Man sidder dog stadig tilbage med en fornemmelse af manglende forløsning, når sangen klinger af; som om der er et potentiale, der ikke helt er udnyttet.
Således er Blink of an eye et album, hvor håndværket er i orden, og bundniveauet er pænt højt. Holtsø & Wittrock har en form og et udtryk, der har givet dem mange fans, og det er svært at argumentere mod succes. Blink of an eye bliver dog mest interessant, hvor de tillader sig at vige lidt fra den faste formular.
Blink of an eye udkom den 2. februar på cd, lp og streaming.