Af Jakob Wandam
Niclas Bardeleben er nok bedst kendt fra Niels Lan Doky Trio, hvor han har siddet på trommestolen siden 2011. Bluesfans – og ikke mindst læsere af Bluesnews.dk – vil dog også kunne nikke genkendende til Niclas Bardelebens navn fra koncerter med Christian Bundgaard, Jazz Five og Racketeers Collective, lige som han har spillet med for eksempel Miriam Mandipira.
Sammen med Johan Bylling Lang (Jazz Five) har han desuden Bylling/Bardeleben Project, som har to albumudgivelser bag sig, og han spiller sammen med Kjeld Lauritsen m.fl. i sit Niclas Bardeleben & No Bad News.
Nu er Niclas Bardeleben klar med sit første soloalbum, der en slags moderne take på New Orleans-traditionen. Helt solo er Bardeleben dog ikke; han får selskab på N.O. in my heart, Cph in my blood af Henrik Bolberg (trompet og flygelhorn), Jan Harbek (tenorsaxofon), Jesper Løvdal (klarinet og barytonsaxofon), Vincent Nilsson (trombone) og Lasse Mørck (bas). Niclas Bardeleben selv spiller trommer og står for arrangementerne og albummets enlige vokal på ”The man on my shoulder”.
Albummet emmer af kærlighed til New Orleans’ jazz og blues, men Niclas Bardelebens ærinde er ikke at reproducere blindt. Hans arrangementer leger med konventionerne og stiller det traditionelle op mod det moderne på en måde, så kontrasten fremhæver begges kvaliteter.
Lyt for eksempel til ”Basin Street blues”, en Dixieland-standard kendt af de fleste. Her laver Bardeleben og hans band rytme- og temposkift, så nummeret halvdelen af tiden har et funky, habanera-agtigt swing og den anden halvdel en helt traditionel walking bass-rytme. Det holder lytteren på tæerne og sætter scenen effektivt for blæsernes herlige bluessoloer.
Det er symptomatisk for N.O. in my heart, Cph in my blood som helhed. Kompositionerne er af velkendte navne som Sidney Bechet (“Bechet’s Creole blues”), Louis Armstrong (“Someday you’ll be sorry”) og Spencer Williams (“Basin Street blues”), men Niclas Bardeleben tager numrene ud af deres vanlige New Orleans blues-ramme og bygger dem op med lag af blæsere og ofte cubansk-inspireret rytmik i samspil med et bluesy swing.
Mest utraditionelt bliver det nok på Kirk Josephs ”Who took the happiness out”. Det er stadig New Orleans-traditionen, der er udgangspunktet, men i den fornyede form, som Dirty Dozen Brass Band står for. Bardeleben og co. giver den en tand mere med hvirvlende, næsten free jazz-blæserforløb og Niclas Bardelebens drilske bækken- og lilletrommespil.
Den afsluttende ”The man on my shoulder”, skrevet af Niclas Bardeleben selv, er det nummer, der skiller sig mest ud. Ud over at være den eneste skæring med vokal har sangen et element af nordisk melankoli og virker næsten foruroligende i sin skarpe minimalisme.
Centralt på hele albummet står Niclas Bardelebens friske, spændstige trommespil, der formidler den samme positive energi, som man kender fra hans live-optrædener. Lasse Mørck demonstrerer en imponerende alsidighed i sit basspil, og albummets bluesvibrationer leveres især af de fire blæsere på fornemste vis.
For ja, N.O. in my heart, Cph in my blood er naturligvis en jazzplade – og en rigtig god én af slagsen! – men kan man ikke høre og mærke de blå toner, der gennemsyrer den, bør man søge læge. Er man således til New Orleans-rhythm & blues, der både imødekommer og udfordrer konventionerne, tør jeg godt give N.O. in my heart, Cph in my blood min stærkeste anbefaling som et album, hvor tradition og fornyelse går op i en højere enhed.
N.O. in my heart, Cph in my blood er allerede ude som streaming og download og udkommer på vinyl den 23. januar 2020, hvor der er release-koncert på Bartof Station. “The man on my shoulder” optræder kun på den digitale version.