Af Jakob Wandam
Mystery train er første udspil fra Øllgaard alias 69-årige Kim Tangaa Øllgaard fra landsbyen Sig nær Varde. Øllgaard spiller guitar og synger og har desuden skrevet tolv af cd’ens seksten skæringer.
Øllgaards sange er på dansk, men stilen er amerikansk-inspireret folk blues og Piedmont blues, og så er der suppleret med fire engelsksprogede covernumre af Johnny Cash, Peg Leg Howell, Bob Dylan og naturligvis Junior Parker, der er ansvarlig for titelnummeret.
Kim Øllgaard skriver med masser af underfundig jysk humor og kan minde om Kent Thomsen eller, uden for blues-rammerne, Allan Olsen. Lyt for eksempel til den satiriske ”The Peacemaker” eller til åbningsnummeret ”Kom og tag mig” med linjerne:
Hun er en underskøn og dejlig kvinde
Problemet er at kun kan li’ at finde
andre mænd der ligner mig
Når jeg ser dem sammen si’r hun ”Skat, jeg troede det var dig”
Øllgaard holder sig i det store hele inden for blues-idiomet, og det gør han ganske godt. Man kan næsten høre det skælmske smil i hans karakterfulde stemme, og den akustiske fingerspils-blues mestrer han. Der er ikke de store dikkedarer, men Mystery train er en rigtig behagelig plade at lytte til.
Lo-fi-indspilningen gør, at man tydeligt hører Kim Øllgaards fingre mod strengene, og det giver pladen et organisk og intimt præg, der klæder Øllgaards singer/songwriter-stil.
Skal man kritisere noget på Mystery train, skulle det være, at Kim Øllgaard med fordel kunne have droppet covernumrene og skåret cd’en ned til 12 tracks. Instrumentalt står hans versioner sig glimrende, men sin danskpåvirkede intonation kan Øllgaard ikke løbe fra, og den skæmmer lidt.
Samtidig ville udgivelsen virke mere fokuseret, hvis Øllgaard lod sine gode sange stå alene og gemte fortolkningerne til sine live-optrædener, hvor de kan tjene som velkendte holdepunkter for publikum.
Alt i alt må man dog sige, at Mystery train er et vellykket, originalt og velkomment indslag på den danske bluesscene.