Anmeldelse: Reddie & Abel: Night tales (Banjo Trash Records)

Af Peter Widmer

I starten af 2020 udgav den københavnske trio Reddie & Abel deres debutalbum, der var et live-produkt. Reddie & Abel, der er egennavne, men som her er et samlet bandnavn, er vel en ret så humoristisk, lettere omskrivning af ready and able, der på dansk kan oversætte til klar, parat og funktionsdygtig.

Det var da også Reddie & Abel, allerede da de fik deres første fuldlængdeudgivelse på gaden for snart to år siden. Reddie & Abel består – i alfabetisk orden – af Jacob Hviid Birkelund på guitar og vokal, Jesper Bruun på vokal og Esben Rasmusen på bas.

I forbindelse med udgivelsen af deres debutalbum Rough and tumblelive betegnede trioens medlemmer deres musikalske udfoldelser som et mix af folk noir, blues og country og med rødder i ”the American Deep South”. Her er der således tale om inspiration fra amerikanske delstater som Alabama, Georgia og Louisiana (læs album-anmeldelse her).

Den aktuelle ep Night tales udkom præcis 14 dage før halloween, og ep’ens cover, der er holdt i sort og hvidt, prydes da også af en skikkelse, hvis ansigt er en blanding af en klovnemaske og et kranium. Dertil kommer hat, langt, uglet hår og blottede ribben – uhhhh!

Lyden på Night tales er langt mere velafpudset end på trioens første udspil, og skiven er indspillet i Read Road Studio i maj måned 2021, med en samlet spilletid på små 13 minutter. Stilen fra debutalbummet holdes, og der lægges ud med et nummer med den snurrige titel “Alleycat on a nightshift”. At Tom Waits ikke har levet forgæves, afslører vokalarbejdet på dette midtempo-nummer, der har cabaret-karakter.

Her høres metalliske guitarlyde, der blandes med blødere akkordarbejde. Dertil kommer velunderstøttende basarbejde. Det følgende nummer har elementer af gamle (fra Alabama, for eksempel) slave-work songs med kor, der går godt i spand med leadvokalistens udladninger.

Trainman Blues-musikeren, sangeren, sangskriveren og guitaristen Richard Farrell medvirker her, men hans tilstedeværelse er ikke specielt prominent, og det samme gælder hans bidrag.

The red road følger med ekko- og lettere overstyret guitararbejde, ”la-la-kor,” lyden af metal, der stryges mod metal, en fin lille guitarsolo med surf-elementer, akkordspil på akustisk guitar og godt gang i den teatralske Tom Waits-påvirkede sang fra sangens hovedvokalist.

Tom Waits stikker igen den vokale inspirationssnude frem i det sidste nummer, der har titlen “Vote for Florida man”. Her er glidende guitar-toner, pumpende bas og fin hovedvokal samt god tekst, der vist kun kan pege i retning af ”Mr. 45,” som USA’s forhenværende præsident Donald Trump blev kaldt af mange, nemlig af dem, der nægtede at tage hans navn i munden.

Som det vil være mange bekendt, bor Donald Trump nu i den amerikanske delstat Florida, og fra sit domicil dér forsøger han at styre i retning af et embede som senator og i sidste ende mod præsidentembedet, i følge den udmærkede, underfundige tekst til “Vote for Florida man”.

Som debutalbummet var det, er Night tales et spøjst produkt med flere gode elementer. Imidlertid glider de fire nyligt udgivne sange nemt ind ad det ene og ud af det andet øre uden at efterlade sig de store spor i lytterens bevidsthed.

Tom Waits-inspirationen – for ikke at sige imitationen – er gennemført, men virker en kende trættende i det lange løb. Der er ikke noget at udsætte på instrumentalarbejdet, der inden for trioens valgte udtryksrammer fungerer. Ikke desto mindre er Night tales ikke en udgivelse, man kommer til at lytte til specielt ofte.

Til gengæld er Reddie & Abel, som debutalbummet med visse modifikationer indikerer, sikkert en god oplevelse live, specielt hvis man befinder sig i godt og muntert lag på en god aften i byen, hvor Reddie & Abel sikkert kan få spillet humøret et par grader i vejret.

Night tales udkom på cd og i streaming-version den 18. oktober 2021.