Af Jakob Wandam
Mens vi venter på et bebudet nyt album fra Trainman Blues, har bandets forsanger Richard Farrell både lanceret projektet Sonic Saliva og udgivet denne lille ep. The Sunday sessions indeholder fire akustiske numre, som Richard Farrell har indspillet alene i studiet, vokal og guitar. Sangene blev publiceret som videoer hen over fire weekender i oktober-november 2023 – heraf navnet The Sunday sessions.
Piedmont blues-ikonet Elizabeth Cottens ”Freight train” åbner ep’en, og det er en lille perle. Richard Farrells kraftfulde vokal og subtile vibrato får lov til at komme tydeligt til udtryk over det luftige, ragtime-agtige guitarspil, og det er en iscenesættelse, der fungerer rigtig godt.
Farrells egne ”My enemy, my friend” og “Been away far too long” skriver sig ind folkemusiktraditionen fra de britiske øer, som Richard Farrell også trækker på. Særligt ”My enemy, my friend” er en smuk melodi, mens “Been away far too long” har en rastløs karakter og et Stephen Stills-agtigt riff.
Richard Farrells irske herkomst kommer allermest til udtryk i hans fraseringer på den amerikanske folkemelodi ”The lakes of Ponchartrain”. Amerikansk, ja, men sunget til melodien ”The lily of the West”, der så afgjort har rødder i de britiske øer – som det i øvrigt ofte er tilfældet med amerikanske folkesange. Den ligger godt til Farrells stemme, som smyger sig om melodien med dyk, spring og snoninger.
The Sunday sessions er behagelig søndagslytning, der måske ikke vil skrive sig ind i historien som Richard Farrells mest eventyrlystne eller ambitiøse værk, men som ikke desto mindre bør appellere til fans af mandens karakteristiske stemme og evne til, med enkle midler, at give en sang et personligt og interessant udtryk.