Af Jakob Wandam
Bassisten og sangskriveren Rune Robert Friis er ude med sit andet Built for comfort-pladeprojekt, og lige som på 1’eren (læs anmeldelse her) har han allieret sig med en række gæstesolister og øvrige musikere, heriblandt flere notabiliteter fra den danske bluesscene.
Rune Robert Friis er ikke selv den store sanger. Man får en smagsprøve herpå med sangen ”One-dimensional man”, hvor hans lidt monotone sangstemme – måske bevidst? – lever op til sangtitlen. Til gengæld er han en glimrende bassist og en kreativ arrangør, og så har han klogeligt valgt at lade andre synge på albummets øvrige numre.
De fleste af dem har Sarah Jana Westphal i den vokale forgrund, og hun gør det fint og i flere tilfælde også mere end det på et album med adskillige rigtig udmærkede numre.
Det starter ellers lidt tamt med ”Running on empty”, der trods stjernestøv fra Kenn Lending på guitar og en energisk soloindsats af Rune Robert Friis på bassen ikke rigtig letter fra jorden. Den bossa-påvirkede ballade ”Annabelle” er til gengæld ret charmerede, og så kommer der ellers gang i den med Bo Diddley-pastichen ”Glitter & dirt”, sunget af Nils-Ole Poulin. Her er sprælske bas-fills, pumpende blæsere og helt forrygende slide-guitarspil af Jesper Heinz.
De gode takter fortsætter på den bagende hede ”Gin gin mule”, som Westphal synger flot. Rasmus Stenholms orgel og Jesper Heinz’ slide ulmer, og der er fede blæserindsatser af Michael Olsen, Hans Christian Erbs og Stefan Friis Ringive på henholdsvis saxofon, trompet og trombone. Lækkert nummer!
Førnævnte ”One-dimensional man” er et pudsigt mellemspil med programmerede beats, der mest tjener til at sætte Kenn Lendings funky guitar i relief. Det fungerer til gengæld ganske godt – kunne man lide Eric Claptons Pilgrim-album, vil man nok synes om stilen her.
Perry Stenbäck gør sin entré på den keltisk-prægede, instrumentale ”Milkman”, hvor han høres på nøgleharpe, mens Rune Robert Friis spiller guitar. Det er stemningsfuldt, meget folkemusik-agtigt og ret fedt!
Stenbäck skifter til guitar på den noget mere rockende ”Boomer bends”, hvilket dog ikke redder den fra at være en lidt gumpetung gang Texas boogie. Så er der mere at komme efter på den jazzede ”Sweet delta maze”, hvor Sara Jana Westphal synger overskudsagtigt, Jan Hansen tryller på klaveret, og Jesper Heinz’ slide-guitar igen får nummeret til at emme af sydstatsstemning.
”Gritty Street” er en jazz/funk-workout, som i sit arrangement indimellem bliver helt Quincy Jones-agtig. Kongen af dansk funk-blues, Chris Grey, er en velvalgt duetpartner for Sarah Jana Westphal. Hun får så lov at synge alene – og ganske smukt – på den afsluttende, dæmpede ballade ”Keep warm”, der får stemning af Rasmus Stenholms betagende orgelunderlægning og fine guitarlinjer af Jesper Heinz.
Rune Robert Friis kommer stilmæssigt vidt omkring på Built for comfort, vol. 2, og er ikke alt lige vellykket, vidner det til gengæld om en kreativ sjæl, der ikke er bange for at tage chancer musikalsk. Dét skal Rune Robert Friis roses for, og det skal han og musikerne også for de mange gode numre og flotte, ofte overraskende momenter, som albummet indeholder.