Af Jakob Wandam
I disse dage kan man opleve Vega Strauss Band rundt omkring på de danske spillesteder (se nærmere i Bluesnews.dk’s koncertkalender her). Hvis man er heldig, kan man samtidig erhverve sig cd’en med den enkle og rammende titel Live album.
Det kan bestemt anbefales, for har man løst billet til en koncert med Vega Strauss Band, sætter man sandsynligvis pris på guitarbaseret elektrisk blues a la Chicago og især Texas. Og det er præcis, hvad man får på Live album, og dét sågar af rigtig god kvalitet.
Vega Strauss Band er et amerikansk/tysk/dansk projekt bestående af texaneren Tony Vega (guitar og vokal), westfalske Kai Strauss (guitar og vokal) samt danske Mads D. Andersen (trommer) og Henrik Poulsen (bas). Kvartetten har spillet sammen siden 2015 og har turneret flere gange i Europa, ikke mindst i Danmark. Optagelserne på Live album er fra 2016 og 2018 og stammer fra koncerter på Harders i Svendborg og Pavillonen i Grenaa samt Nes Bluesklubb i Årnes, Norge.
Tony Vega og Kai Strauss har i fællesskab skrevet ”I’m leaving you” (her kaldet ”I’m leaving”), der findes i en studieversion på Tony Vega Bands 2016-album Black magic box. Vega bidrager med yderligere tre sange, mens Kai Strauss har skrevet to. Desuden spiller bandet The Blasters’ ”Dark night” og tre numre af Lester Butler (The Red Devils): ”Devil’s daughter” og ”Blackwater roll”, spillet som et medley, samt ”Automatic”. Endelig er der blevet plads til Otis Reddings “Trick or treat” og Albert King-klassikeren ”You’re gonna need me”.
Det samlede produkt er en samling pågående moderne elektrisk blues, indimellem med et strejf af Creedence Clearwater Revivals roots-rock – ikke mindst Blasters- og Red Devils-numrene giver med deres sumpede, drævende beat associationer til Creedence-sange som ”Green river” eller ”Born on the bayou”.
Det fungerer virkelig godt, for Vega Strauss Band virker som en koncis, sammenspillet enhed, der forstår Texas bluesens kvaliteter: Dansabel bluesmusik uden omsvøb, men med et tight beat, der støtter op om guitarernes tørre, metalliske klang.
Det er sådan, guitarister som Kai Strauss og Tony Vega iscenesættes bedst, og de viser sig begge fra deres bedste side på Live album, der således indeholder masser af guitar – det er trods alt dét, publikum er kommet for at høre – men kedeligt bliver det ikke. Vega og Strauss er begge glimrende instrumentbetvingere, der her gør det, de er bedst til.
Der er naturligvis også vokal på de fleste numre, og her viser Tony Vega sig som en energisk og effektiv, om end ikke bemærkelsesværdig sanger. Lidt mere soul er der i Kai Strauss’ stemme, som har en mørkere glød og effektfuld brug af vibrato på de to numre, han er i front på – og naturligvis også en umiskendelig tysk diktion.
De svinger sig ikke op i de helt store lyriske luftlag (gæt for eksempel selv, hvad ”Drinkin’ beer” handler om), og musikalsk er der ved gud heller ikke tale om et avantgardistisk værk. Men det er heller ikke meningen med dette Live album, der aldrig bliver mere, end hvad det udgiver sig for at være: En dokumentation af to stærke bluesguitaristers samarbejde med en bundsolid rytmesektion.
Med andre ord er Live album en uprætentiøs titel til en uprætentiøs plade. Den er så også virkelig en fornøjelse at høre, og er man til veldisciplineret elektrisk guitarblues uden dikkedarer, er Vega Strauss Bands Live album absolut anbefalelsesværdig.
Man kan købe Live album ved Vega Strauss Bands koncerter – så længe lager haves. Der er i første omgang trykt 100 eksemplarer.