Foto: Sven Levandowsky
Søndag den 4. december var der koncert i Kulturium i Ishøj med Franck White Band feat. Jan Harbeck. Mundharpespilleren og sangeren Franck White er et rutineret navn på de danske bluesscener, hvor det især er hans evner som fortolker af traditionel delta blues, der har skabt opmærksomhed.
Men Franck Whites interesse for at optræde med etablerede jazzmusikere har ført til et samarbejde med saxofonisten Jan Harbeck, og det bringer nogle andre kvaliteter i spil.
Franck White Band feat. Jan Harbeck består af Franck White (mundharpe og vokal), Jan Harbeck (saxofon), Christian Frank (guitar), Morten Ærø (trommer) og Eske Nørrelykke (bas). Sven Levandowsky så dem alle i Kulturium, og han havde kameraet med, så nu kan du også se dem. Klik på et billede for at se galleriet i fuld størrelse.