Blues & Gospel Night med verdensnavne i Aarhus

TrainFredag den 2. juni ruller “blues & gospel-toget” ind på Toldbodgade 6 i Aarhus, med 3 medrivende koncerter. Dette er aftenen for de mange musikelskere, der har savnet et ægte blues & gospel-party med verdensklasseartister, der virkelig kan få publikum med sig, og som i sjælden grad giver den fantastiske og unikke oplevelse.

Til formålet er indkaldt: Ruthie Foster fra Houston, Texas, “queen of the gospel blues”.

Rick Estrin & the Nightcats fra Sacramento, Californien, en veltrimmet underholdningsmaskine og et af USA’s største bluesbands, med frontfigurerne Rick Estrin på vokal og mundharpe og norske Kid Andersen på guitar.

Big Creek Slim (opvokset i Ikast og bosat i Brasilien), som er noget af det tætteste, Europa kan præstere på low-down, dirty delta blues, hvor en mands stemme og en guitar er det essentielle.

Dronningen

Ruthie Foster

Ruthie Foster

Ruthie Foster er det vindende og vokale kraftværk, som 6 gange har vundet Blues Music Awards som “Contemporary-” eller “Traditional Female Blues Artist of the Year”. Ruthie har en fantastisk evne til at indtage hele scenen, og der er virkelig fremdrift og sensualitet i “dronningen”.

Sangerinder med en opvækst i gospeltraditionen har altid banet sig nådesløst vej til hjertekulen, selv på den køligste skandinav. Der er en dragende autenticitet og et sjælefyldt nærvær i deres udtryk, som man kun kan gribes af. Men selv blandt disse dukker der af og til én op, som alligevel skiller sig ud med en sjælden stemme og karisma. Og her i særdeleshed fænomenet Ruthie Foster, som mangen en kritisk anmelder da også har sammenlignet med de allerstørste – Aretha og Ella.

Ruthie Foster – vokal/guitar
Larry Fulcher – bas
Samantha Banks – trommer

Entertaineren

Nu kommer Rick Estrin & the Nightcats endelig på et sjældent Danmarksbesøg. Bandet har gennem fire årtier rendyrket kunstarten: hvordan man sætter salen i kog. Nogle vil måske hævde, at det er på grund af norske Kid Andersens fantastiske guitarspil og opfindsomme sceneoptræden. Men sagen er, at bandlederen og entertaineren Rick Estrin har en scenepersonlighed af et sjældent format.

Kid Andersen og Rick Estrin

Kid Andersen og Rick Estrin

The Nightcats var sidste år nomineret til “Band of the Year”. I tillæg var Rick Estrin nomineret til “Entertainer of the Year” og Kid Andersen til “Guitar player of the Year” – en bedrift, han gentog i 2017. Der er vel ingen som har så store lunger som Rick Estrin. Hans mundharpepræstationer er på højde med Mount Everest, så det er bare at skrue op for forventningerne, når partybandet endelig er i landet.

Rick Estrin – mundharpe/vokal
Kid Andersen – guitar
Lorenzo Farrell – bas/keyboard
Alex Pettersen – trommer

Den lokale

Big Creek Slim

Big Creek Slim

Aftenen åbnes af den lokale yndling Big Creek Slim, aka Marc Rune, som havde sin opvækst ved Storå, der løber ved Ikast. Han har en stemme, som leder tankerne hen på en blanding af legenderne Muddy Waters og Howling Wolf.

Med i bagagen har Big Creek Slim priser for “Årets Danske Bluesudgivelse – DMA Blues 2016”, “Årets Danske Bluesnavn 2015” og “Danish Blues Challenge Winner 2013”.

 

Billetter koster kr. 270 + gebyr og kan købes her.

Har du ikke mulighed for at møde op på Train den 2. juni, så fortvivl ikke! Ruthie Foster spiller også på Posten i Odense den 1. juni, og Rick Estrin & the Nightcats kan høres på Bartof Station, Frederiksberg den 3. juni. Der varmes desuden op til sidstnævnte koncert på Greasy Chicken i Vanløse med Big Creek Slim & Ronni Boysen fra kl. 15.