Vinteren igennem er der hver eneste torsdag aften Blues Jam på Cafe Frederiksberg i Aalborg.
Blues Jam i Aalborg har eksisteret siden 2003. Den er velbesøgt af mange gæster, der vil nyde blues, billige øl og den bedste bar-stemning. Derudover kommer der musikere, fra meget professionelle til nogle, der er nystartet, for at jamme med. Man skal blot huske sin guitar, harpe, saxofon, eller hvad man spiller på. Der er trommesæt, forstærkere, keyboard på stedet. Det hele bliver styret af en hyret jamleder, som sørger for udskiftning osv.
I vintersæsonen 2016-17 er der linet et stærkt hold jamledere op: Jan Edvard, der bl.a. er kendt fra bluesbandet Beggars Blue, startede i sin tid startede jammen op, og det er stadig ham, der organiserer programmet. Lasse Bomann er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium. Han er en travl man både som solist og i diverse bands.
Sangeren og guitaristen Ole Frimer er både nationalt og internationalt kendt og prisbelønnet for sin unikke ”flesh to string”-teknik og otte selvkomponerede cd’er. Perry Stenbäck fik Danish Music Award – Folk for at være årets bedste instrumentalist i 2009 og er nomineret igen i år. Han blev af Ekstra Bladet kåret til Danmarks næstbedste guitarist i 2010.
Jakob Baumgartner er en fantastisk musiker og sanger og populær jamleder. Han er også brugt som musiker af mange store navne i Danmark. Casper Dybdahl er en ung lokal, dygtig professionel guitarist og sanger, som har spillet med et hav af mange dygtige musikere i Danmark, og som på trods af sin unge alder har masser af erfaring.
Tim Lothar blev kåret som Årets Bluesnavn i Danmark i 2008, fik en DMA for bedste bluesalbum i 2009 og har desuden modtaget en tysk ”Music Award” i 2014. Aalborgdrengen Steen Boye er en gammel lokal guitarhelt, som også er kendt fra bandet Haze, der altid fylder huset til bristepunktet. Og Ulrik Müller er en lokal guitarist og sanger, der synger blues med stor indlevelse og energi og spiller guitar med feeling og finesse.
Vinterens program ser ud som følger:
- Torsdag d. 1. december 2016: Jan Edvard
- Torsdag d. 8. december 2016: Lasse Bomann
- Torsdag d. 15. december 2016: Lasse Bomann
- Torsdag d. 22. december 2016: Jan Edvard
- Torsdag d. 29. december 2016: Ole Frimer
- Torsdag d. 5. januar 2017: Jan Edvard
- Torsdag d. 12. januar 2017: Lasse Bomann
- Torsdag d. 19. januar 2017: Jan Edvard
- Torsdag d. 26. januar 2017: Perry Stenbäck
- Torsdag d. 2. februar 2017: Jan Edvard
- Torsdag d. 9. februar 2017: Casper Dybdahl
- Torsdag d. 16. februar 2017: Jan Edvard
- Torsdag d. 23. februar 2017: Jakob Baumgartner
- Torsdag d. 2. marts 2017: Jan Edvard
- Torsdag d. 9. marts 2017: Ulrik Müller
- Torsdag d. 16. marts 2017: Steen Boye
- Torsdag d. 23. marts 2017: Jan Edvard
- Torsdag d. 29. marts 2017: Tim Lothar
Blues Jam i Aalborg finder sted på Cafe Frederiksberg, Hadsundvej 1B, 9000 Aalborg. Entréen er gratis.