Tekst og foto: Jakob Wandam
Bluesnews.dk har fulgt den engelsk-amerikanske pianist og sanger Carl Sonny Leylands gøren og laden i den seneste tid, hvor han har turneret i Danmark. Han har spillet solokoncerter, duo-optræden med Big Creek Slim og med fuldt bluesband.
Tirsdag den 27. marts stod den så på traditionel jazz med Chris Tanner Trio på Charlie Scott’s i København. Charlie Scott’s er en lille jazzbar beliggende i Skindergade, tæt på Strøget. Her optræder Chris Tanner og hans trio hver tirsdag med trad jazz under trappen, og den 27. havde de altså sat Carl Sonny Leyland stævne.
Chris Tanner Trio består af australskfødte Chris Tanner på klarinet og vokal, Henrik Bay på guitar og Jens Kristian Andersen på kontrabas. Carl Sonny Leyland medvirkede naturligvis på klaver og lejlighedsvis vokal.
Dybt fascinerende
Det er dybt fascinerende at være vidne til, hvordan Carl Sonny Leyland øjensynlig kan spille hvad som helst. Han er en mester udi boogie-woogie, blues, ragtime og stride. Angiveligt skulle han også være hjemme i rockabilly og country, og på Charlie Scott’s spillede han så traditionel jazz, som havde han aldrig lavet andet.
Det var første gang, Chris Tanners gruppe spillede sammen med Leyland. Det eneste tegn på dette var imidlertid jævnlige ordvekslinger om, hvilket nummer man skulle spille, og i hvilken toneart.
Det skete med mange gensidige smil og grin, og når først et nummer gik i gang, foregik sammenspillet, rollefordelingen og soloernes rækkefølge fuldstændig gnidningsfrit. Humøret var koncerten igennem højt, og det smittede i dén grad af på publikum.
Fabelagtigt dygtige
Chris Tanner Trio er fabelagtigt dygtige musikere. Tanner selv har bl.a. indspillet som en del af Ole ”Fessor” Lindgreens Jazz Kings og kan høres på plader med Cathrine Legardh og den australske bluesmand C.W. Stoneking.
I eget navn udgav Chris Tanner i 2016 den fine live-plade Young at heart, og her kan man høre hans letflydende improvisationer, timing og bluesy fraseringer på klarinetten. Han er desuden en glimrende sanger med en behagelig, klar og swingende vokal.
Henrik Bays elegante, blues-jazzede guitarspil kan høres på en lang række plader, bl.a. med Esben Just, Kira Martini og Jesper Thilo. Også bassist Jens Kristian Andersen er en hyppigt anvendt studiemusiker, der desuden er indgået i forskellige ensembler, herunder hans egen JKA Quintet.
Papirtyndt skel
Som mange bluesfans ved, er skellet mellem blues og traditionel jazz papirtyndt, og selv om tirsdagens underholdning på Charlie Scott’s klart må betegnes som en jazzkoncert, var den også for blues-ører en udelt fornøjelse at tage del i.
Blueslyttere kan lide deres soloer, og traditionel jazz er nærmest solo på solo. Chris Tanner og co. spillede med vidunderlig blues-feeling og nærmest uforskammet swingende. Hele tiden vævede Tanners klarinet de mest pragtfulde tråde omkring melodierne, Henrik Bay spillede med en lamslående teknik og coolness, og Jens Kristian Andersen forankrede det hele med lækkert og opmærksomt kontrabasspil.
Bag dem faldt Carl Sonny Leyland perfekt ind som både akkompagnatør og solist med sine blues-triller og sin intuitive musikforståelse. Resultatet blev 3½ time i trad jazz heaven, fordelt på tre sæt med indlagte pauser.
Højdepunkter
Blandt de mange højdepunkter kan nævnes W.C. Handys ”Hesitating blues” med vokal af Tanner, elegant og uprætentiøst akkompagnementsspil af Leyland og en lækker blues jazz-solo af Henrik Bay.
Carl Sonny Leyland sang for på bl.a. ”Georgia on mind”, der bød på en bassolo fra Jens Kristian Andersen og skønne, bluesy soloforløb af både Bay, Leyland og Tanner.
Isham Jones’ hit ”Wabash blues” havde prægtigt bluesspil af Chris Tanner og Henrik Bay, og Louis Jordans ”Every man to his own profession” var en rigtig crowd-pleaser med en overlegen bluessolo af Carl Sonny Leyland.
Skiftet ud
Efter Fats Wallers ”Keepin’ out of mischief now”, hvor der var fine soloer af Leyland og Andersen, og Henrik Bay og Chris Tanner spillede veloplagt guitar/klarinet-duet, blev der skiftet ud på kontrabas-pladsen. Jens Kristian Andersen tog plads ved baren, og ind trådte i stedet Chris Tanners landsmand Sam Anning.
Anning spillede med på koncertens sidste fire numre, blandt andet en boogie-woogie-version af Leroy Carrs ”Low down dog” med Carl Sonny Leyland i front og fremragende soloer på klarinet og guitar. Sam Anning modtog selv stor hyldest for en lang bassolo på Fats Wallers ”Louisiana fairytale”.
Koncerten på Charlie Scott’s var præget af musikerskab på højt, højt niveau. Stemningen var jovial og medrivende, og musikken var simpelthen noget af det mest swingende og velspillede, denne anmelder har været med til.
Det var Bluesnews.dk’s første besøg på Charlie Scott’s, men det bliver afgjort ikke det sidste.