Koncertanmeldelse: CPH Tremé Quartet, Telefonfabrikken, Gladsaxe

Tekst og foto: Jakob Wandam

Gladsaxe Jazzklub er Danmarks største jazzforening og afholder under normale omstændigheder 35-40 koncerter årligt. Det er naturligvis jazz, der præsenteres, men bluesfans kan også være heldige at finde New Orleans-blues på programmet.

Det var tilfældet torsdag den 3. september, hvor Gladsaxe Jazzklub på Intimscenen i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus bød på koncert med CPH Tremé Quartet.

Kvartetten blev dannet sidste år i forbindelse med en lignende koncert og er en slags supergruppe bestående af nogle af landes bedste New Orleans-orienterede blues- og jazzmusikere.

De fire musikere spiller jævnligt sammen på kryds og tværs, men netop denne konstellation er unik for koncerterne i Gladsaxe.

Second line

Chris Copen (Christian Bundgaard) var på klaver og vokal, Norbert Susemihl spillede trompet og slagtøj og sang, Ole ”Fessor” Lindgreen var på trombone og kor, og Niclas Bardeleben optrådte på trommer og kor.

En sådan opstilling betød, at fokus var på second line-rhythm & blues, og dermed var store dele af sætlisten også kendt stof. Som så mange andre genrer har New Orleans-musikken et fællesgods, som dens udøvere (og publikum) alle kender. Men der er heldigvis stadigvæk kunstnere, der skriver inden for traditionen.

En sådan er trompetisten Shamarr Allen, hvis ”Meet me on Frenchmen Street” fra 2007 blev indspillet af Norbert Susemihl i 2012. Dén åbnede også koncerten i Gladsaxe, først med Niclas Bardelebens second line-marchtrommer, så med melodistemmen spillet på Susemihls trompet, inden resten af kvartetten stemte i.

Koryfæer

Herefter blev der taget hul på de egentlige New Orleans-koryfæer med Professor Longhairs ”She walks right in”, sunget af Chris Copen. Leadvokalerne blev delt mellem Copen og Norbert Susemihl, og Longhair-numrene var Chris Copens gebet; han sang også professorens signatursang ”Mardi Gras in New Orleans”.

Ligeledes var Chris Copen i front på for eksempel Fats Dominos ”My girl Josephine” og en herlig ”St. James Infirmary”, og hans glansnummer var en forrygende udgave af Dr. John-hittet ”Such a night”.

Norbert Susemihl sang til gengæld førnævnte ”Meet me on Frenchmen Street” samt blandt andet ”Big chief” og ”My Indian red”, begge sange, der knytter sig til de såkaldte Mardi Gras Indians (som jo altså intet har at gøre med egentlige indianere).

Blues-sensibilitet

Trompetisten og trommeslageren Norbert Susemihl er tysk, men har lige så stærk tilknytning til den danske trad jazz-scene via sin base i Præstø og en flittig koncert- og indspilningsaktivitet i landet.

Blandt bluesentusiaster er Norbert Susemihl måske mindre kendt, men man skal ikke tage fejl af, at han kan spille med stor blues-sensibilitet og –flow, hvilken han denne aften blandt andet demonstrerede med sin solo på ”She walks right in”.

Som sanger kunne han ikke løbe fra den tyske accent, og helt rent var det altså heller ikke hver gang, men i denne jam-agtige, halvt improviserende opsætning gjorde det mindre. Second line-musikken er sjældent smooth, og til gengæld besidder Norbert Susemihls stemme en større naturlig styrke end for eksempel Chris Copens, og faktisk også en ganske god klang.

Skiftende soloer

Aftenen blev et væld af skiftende soloer, Fessors ofte med den karakteristiske bluesy tone, mens Chris Copen markerede sig ved et hårdt anslag og en stride-, ragtime- og barrelhouse-påvirket spillestil. I et ensemble uden bas havde pianisten nok at se til, men det løste Copen med bravur og leverede tilmed nogle halsbrækkende entusiastiske sololøb.

Også Niclas Bardeleben fik masser af spillerum, og det ser man altid gerne. Han er en sand virtuos på trommerne, og hans soloer var opfindsomme – både med og uden stikker – mens akkompagnementsspillet var stramt, opmærksomt og medrivende.

Ole ”Fessor” Lindgreen er en institution på den danske jazz- og bluesscene, og dét med god grund.

Fessors bluesfornemmelse er så indgroet, at han med den største selvfølgelighed i sit spil og en afslappet, positiv attitude er en musikalsk gave til enhver af de mange sammenhænge, han optræder i.

Denne aften i Gladsaxe var ingen undtagelse, og Fessor strøede om sig med skønne blues-fraseringer fra basunen, for eksempel på de pragtfuldt swingende ”Royal Garden blues” (Clarence og Spencer Williams) og ”Dallas blues” (Hart Wand).

Positiv overraskelse

Koncerten bød på mange højdepunkter – ”Such a night” og ”St. James Infirmary” var blandt dem – men den største positive overraskelse var måske ”Delta bound”. Sangen er skrevet af Alex Hill og oprindeligt indspillet af Duke Ellington med vokal af Ivie Anderson.

Hos CPH Tremé Quartet var der skruet ned for swing-rytmen og tempoet på ”Delta bound”; Norbert Susemihl sang, og både han og Fessor spillede elegant og æterisk med dæmper. Med Chris Copens Allan Toussaint-påvirkede klaverspil, der smøg sig om blæserne, blev sangen til en subtil, men opslugende ballade.

Så var der mindre overraskelsesmoment i de afsluttende numre. Gospelstandarden ”Just a closer walk with thee” – kombineret med Albert Brumleys hymne “I’ll fly away” – blev tilegnet nylig afdøde Sylvester Francis, grundlægger af Backstreet Cultural Museum og et fyrtårn i New Orleans’ kulturbevaring og –formidling.

Processerede

Sangen blev indledt som dæmpet begravelseshymne, hvor Norbert Susemihl spillede melodilinjen og så begyndte at frasere. Efter et temposkift var der soloer fra hele holdet, inden Susemihl og Fessor gik i fuld New Orleans funeral-modus og processerede rundt om det siddende publikum.

Ekstranummeret blev den nærmest uundgåelige ”Iko iko” med vokal af Chris Copen og endnu en runde med soloer til samtlige musikere. Således blev CPH Tremé Quartets optræden på Telefonfabrikken en blanding af nyt og velafprøvet. Der blev åbnet få decideret nye fronter, men konceptet for koncerten var netop også at lade fire store instrumentalister spille op imod hinanden inden for New Orleans-musikkens velkendte, men også ganske rummelige rammer og lade spontaniteten råde.

At dømme efter begejstringen hos både band og publikum blev missionen fuldbragt til alles tilfredshed.