Koncertanmeldelse: Guy Forsyth Band, Industrien, Aarup

Tekst og foto: Peter Widmer

Fredag aften den 13. september forløb helt uden skræk og gys. I hvert fald i på Kulturhuset Industrien i Aarup på Fyn. Her leverede nemlig den seneste udgave af Guy Forsyth Band – helt uden gru, bæven og uheld – en velgennemført koncert med sympatisk musik på programmet.

Guy Forsyth Band bestod i denne omgang af kerneduoen Guy Forsyth på guitar, sang, mundharpe m.m. og sammes hustru Jeska Bailey på sang, kor og perkussion.

Oprindeligt var det annonceret, at amerikanerne, bassisten Jeff Botta og trommeslageren Mark Hays ville fuldende Guy Forsyth Band, men de to musikere var blevet udskiftet med to yngre norske folk.

Det var således Jone Kuven på basguitar, kor og perkussion samt Sigurd Steinkopf på trommer og slagtøj, der udgjorde de sidste to fjerdele af orkesteret.

Spillestedet

Kulturhuset Industrien i Aarup er som indikeret et sympatisk spillested. Det er foreningen Musik på Industrien, der står bag de mange fine koncerter, der afvikles blandt flere andre kulturarrangementer. Huset rummer også det lokale bibliotek.

Staben ved koncertafviklingerne består af frivillige, ulønnede, engagerede mennesker, der primært er seniorer. Straks man træder indenfor i Kulturhuset Industrien, bliver man mødt af venlige, imødekommende folk, der virkelig får en til at føle sig velkommen.

Lige ved indgangen er der en velassorteret bar med rimelige priser, og et biograflokale, der selvsagt bruges til filmforevisninger, anvendes også til afholdelse af koncerter. Der er fin akustik og bløde biografstole, og denne aften var der desuden opstillet borde og stole foran scenen.

Kulturhuet Industrien er også handicapvenligt, og personalet gør en dyd ud af at sørge for, at for eksempel kørestolsbrugere også får gode koncertoplevelser.

Kort sagt er Kulturhuset Industrien i Aarup et sympatisk sted, hvor man befinder sig rigtig godt ved at være.

Velkomst

Koncerten var berammet til at starte kl. 20.00, og efter en kort introduktion fra en repræsentant for foreningen Musik På Industrien gik musikerne med smittende afslappethed på scenen til en varm velkomst i form af intensiv klappen fra det ret talstærke og veloplagte publikum.

Som tidligere skrevet er det altid spændende at opleve, hvad Guy Forsyth disker op med musikmæssigt (læs mere her).

Guy Forsyth Band har kunnet opleves i flere højelektrificerede udgaver, men også i mere afdæmpede versioner med hovedvægten lagt på (halv-)akustisk musik.

Det sidste var også tilfældet denne aften, hvor publikum blev præsenteret for en god blanding af rootsmusik, americana og andet godt.

Aftenens kvartet lagde ud med en glimrende udgave af blandingsnummeret ”Amazing grace/House of the rising sun”, der gik rent hjem.

Her hørtes Guy Forsyth på primærvokal og akustisk guitar og Jeska Bailey på kor og ukulele, suppleret af afdæmpet bas- og trommespil. ”Amazing grace/House of the rising sun” er i øvrigt afslutningsnummer på Guy Forsyth & Jeska Bailey-albummet Conspirators (2019).

Vokalnummer

Man fik også et rent vokalnummer med Guy Forsyth og Jeska Bailey i fokus og med korarbejde og lidt perkussionspil ved Jone Kuven. Dertil kom håndklap, der virkede absolut effektivt.

Som koncertens fjerde nummer fik man derefter en rørende version af den amerikanske singer/songwriter Brandi Carliles ”Wherever is your heart” med Jeska Bailey på indtrængende vokal kompletteret af diskret akkompagnement fra hendes tre medmusikere.

Der var, som indikeret, i det hele taget vægt på akustisk og på halvakustisk musik under denne koncert. Således spillede Guy Forsyth primært akustisk guitar.

I femte nummer fik han dog hevet en el-guitar frem i en vuggende version af J.B. Lenoir-nummeret ”Good advice”, og så var der ellers bistert slide-guitarspil for alle pengene.

Sergio Leone

Der var næsten Sergio Leone-filmstemning over det næste nummer, der var en tankevækkende sang om automatvåben i dagens USA. At Guy Forsyth & co. er stærkt imod køb, salg og brug af automatvåben (og af skydevåben i det hele taget), var tydeligt og blev mødt af publikums bifald.

I næste nummer, ”Daddy’s listening” fra Conspirators, fik dagens USA også lige et hug mere på grund af den stigende mangel på privatliv i en højdigitaliseret verden. Her hørtes Guy Forsyth på vokal og el-guitar og Jeska Bailey på vokal, og der var atter slide-guitararbejde for alle pengene. Desuden skriver Guy Forsyth og Jeska Bailey i det hele taget gode tekster.

De to amerikaneres to norske medspillere gjorde det også her rigtig godt. Sigurd Steinkopf leverede aftenen igennem solidt trommespil. Han lavede, hvad han skulle, og det gjorde han godt.

Samarbejdet mellem ham og den livlige, versatile bassist Jone Kuven, der vekslede mellem plekter- og fingerspil, fungerede desuden upåklageligt.

Underskud

Ikke to Guy Forsyth-koncerter er ens, men at man får kvalitet for pengene og fine musikalske oplevelser, hver gang man oplever Guy Forsyth & co., kan ikke anfægtes (læs for eksempel også her).

Bluesmusikken er fundamentet i Guy Forsyths musik, men denne aften var der underkud på blueskontoen. Man fik dog blandt andet et swingende Bobby Rush-nummer med velfungerende vokalarbejde ved Guy Forsyth og Jeska Bailey i skøn forening.

Hele bandet var i fint humør, og kontakten til publikum var som altid hos sympatiske, afspændte Guy Forsyth og medmusikere i top.

Efter ni numre var der pause, og det var tid til at strække benene, før musikerne atter var på scenen.

Nye numre

Det var Jeska Bailey, der præsenterede et par endnu ikke udgivne numre, hvoraf man blandt andet fik ”What if the girl is right”. Nummeret blev fremført af Guy Forsyth på vokal og akustisk guitar samt Jeska Bailey på vokal og perkussion. Fornemt!

Næste nummer have Guy Forsyth og hans hæsblæsende mundharpespil i centrum, akkompagneret af Jeska Bailey på tamburin, Jone Kuven på perkussion og Sigurd Steinkopf på stortromme. Nummeret tog virkelig kegler, og publikum klappede højlydt – helt spontant.

Så blev selveste Dolly Parton trukket op af musikgodteposen i form af en fin version af sammes ”Jolene” – naturligvis med Jeska Bailey på indtrængende leadvokal og med Guy Forsyth på kor.

Så var der blues igen, da Guy Forsyth hev sin el-guitar frem og spillede en ond gang slide-guitar i Robert Johnsons ”Cross road blues”.

Gæstemusiker

Publikum blev også trakteret med Susan Tedeschis ”Hurt so bad” med Jeska Baileys tiltalende, ofte småhæse, stemme i fokus.

Desuden greb Guy Forsyth helt tilbage til sit første album High temperature (1994), og så var der atter blå toner i luften.

Her kom en gæstemusiker iført mundharpe på scenen i skikkelse af Claus Trohl fra det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & the Black Sheep, og dét var med god effekt.

Jeska Bailey var endvidere fremme med et af sine egne fine numre, men virkelig stærkt stod ”The things that matter” af Guy Forsyth og Brian Keane. Nummeret blev skrevet til ære for musikerkollegaen Stephen Bruton, der døde i 2009. Sangen er åbningsnummer på Conspirators. Her blev det dog afslutningsnummeret på Guy Forsyth Bands koncert, og bandet takkede af på behørig vis.

Ekstranumre

Publikum ville dog have mere, og dét fik de i form af hele tre ekstranumre. Her oplevede man blandt andet Jeska Bailey på vokal og på ukuele og Guy Forsyth på sav(!) uden ekstra akkompagnement.

Bas og trommer kom til ukulele, vokal og akustisk guitar i andet ekstranummer, og der blev sluttet af med Bo Diddley-klasikeren ”Mona” med Guy Forsyth på hovedvokal og Jeska Bailey på kor og tamburin. Et nik til (nogle af) Guy Forsyths musikalske rødder.

”Mona” var en værdig afslutning på en glimrende koncert med fremragende lyd leveret af fire gennemsympatiske, yderst kapable, charmerende og imødekommende musikere, der leverede herligt uforudsigelig musik, og som man gerne hører igen.