Tekst og foto: Jakob Wandam
Faste læsere af Bluesnews.dk vil vide, at vi er ganske begejstrede for trommeslageren Niclas Bardeleben, og vi har ofte ærgret os over, at vi ikke oftere har fået chancen for at se ham live. Sådan har det imidlertid ikke været i forårssæsonen 2024, hvor Niclas Bardeleben hver torsdag har været fast inventar på baren og spillestedet Charlie Scott’s i Skindergade i København.
Under overskriften ”Niclas Bardelebens Store Aften” agerer trommeslageren ugentlig bandleder med skiftende besætninger, altid fra toplaget af den københavnske jazzscene. Med Niclas Bardelebens forkærlighed for New Orleans-musik in mente kan det ikke overraske, at det ofte er med under- og overtoner af blues, og sådan var det også torsdag den 9. maj, hvor den tolvte iteration af Niclas Bardelebens Store Aften løb af stablen.
Høj standard
Denne aften havde Bardeleben indforskrevet organisten Mads Søndergaard (Groove Elation, Martini*s m.fl.), basunisten Ola Åkerman (WonderBrazz, Tuesday Night Brass Band m.fl.) og saxofonisten Johan Bylling Lang (Jazz Five, Tuesday Night Brass Band m.fl.). De spillede et sæt af standarder, deep cuts og egne numre, og det gjorde de med god energi, smittende humør og, fristes man til at sige, naturligvis høj musikalsk standard.
Det meste af koncerten var instrumentalt, men Niclas Bardeleben fik dog luftet en god og klar vokal på flere numre. Det gjaldt for eksempel en rigtig fin version af ”Basin Street blues” i første sæt. Her fik vi også to fede numre fra Bylling-Bardeleben Projects første album A little New Orleans never hurt anybody (2017), nemlig den langsomme, New Orleans gospel-agtige ”Stride of pride” – med en fed trombonesolo af Ola Åkerman og bluesy orgel af Mads Søndergaard – og ”Strolling down Decatur Street” med mambo-rytme og en skøn tværfløjtesolo af Johan Bylling Lang. Begge numre var i øvrigt skrevet af netop Bylling Lang.
Første sæt bød også på Billy Strayhorns ”Johhny come lately” og Duke Ellington-klassikeren ”Mood indigo”, og der blev sluttet af i funky second line-stil med Rebirth Brass Bands ”Feel like funkin’ it up”.
Mere funk
Der kom væsentlig mere New Orleans funk til i andet sæt, som netop begyndte med Allen Toussaints drævende ”Everything I do gonh be funky (from now on)”. Niclas Bardeleben var igen på vokal, og der var fede soloer fra både Johan Bylling Lang på sax, Ola Åkerman og Mads Søndergaard.
Ola Åkerman var featured på sin egen ”Sane (eller Same?) tactics”, en uforskammet funky brass-sag, hvor Åkerman bogstaveligt talt trådte frem i forgrunden og blæste løs i en udstrakt, hårdtpumpet solo. Niclas Bardeleben sang en flot ”St. James Infirmary”, suppleret af fede soloer fra resten af bandet og med et eminent feel.
Herefter var der atter second line og hvirvlende blæsere på ”It ain’t my fault”, skrevet af New Orleans-trommeslageren Joseph ”Smokey” Johnson.
Johan Bylling Lang hørtes på både saxofon og tværfløjte på sin egen ”Did you see her?” (indspillet på Johan Bylling Lang Organ Quintets 2012-album Doin’ my thing), der også var leveringsdygtig i en fed basunsolo af Ola Åkerman.
Altid festlig
Sidste indslag blev den altid festlige ”Big chief” af New Orleans-bluesmanden Earl King, komplet med en tamburinsolo af den syngende orkesterleder.
Niclas Bardeleben er en herlig trommeslager med et opmærksomt øre, en virtuos betjening af trommesættet og en herlig positiv tilgang til musikken. Der er stadig mulighed for at opleve alt dette hver torsdag på Charlie Scott’s, og selv om der nogle gange vil være mere blues at komme efter end andre, vil det helt sikkert være godt hver gang. Vi har i hvert fald aldrig set Niclas Bardeleben levere mindre.