Koncertanmeldelse: Niclas Bardelebens Store Aften #21, Charlie Scott’s, København

Niclas Bardeleben

Tekst og foto: Jakob Wandam

Det virker nærmest skandaløst, når en koncert med navne af en kaliber som Esben Just, Ole Skipper Mosgaard, Ola Åkerman og Niclas Bardeleben ikke er tæt på udsolgt. Det var ikke desto mindre tilfældet torsdag den 12. september på Charlie Scott’s Bar i København, hvor antallet af publikummer blot var omkring det dobbelte af antallet af musikere på scenen.

Heldigvis lod bandet sig ikke påvirke synligt af det sparsomme fremmøde, men leverede en imponerende energisk optræden.

Ola Åkerman, Niclas Bardeleben, Ole Skipper, Esben Just

”Niclas Bardelebens Store Aften” er den samlende titel på en koncertrække, hvor trommeslageren Niclas Bardeleben – med en fortid blandt andet som fast mand i Niels Lan Doky Trio – hver torsdag samler et hold med musikere fra cremen af det københavnske jazzmiljø. Hver uge er der tale om en ny bandsammensætning, og på aftener som denne, hvor de medvirkende havde stærke rødder i New Orleans-musikken, krydser musikken gerne over i blues.

Danmarks bedste

Ole Skipper

Det hørte man fra begyndelsen med Danny Barkers New Orleans blues ”Tootie Ma is a big fine thing” med funky bas af Ole Skipper og drevet frem af Bardeleben, som vi godt tør kalde Danmarks bedste second line-trommeslager. Ola Åkerman leverede trombone-riffs, og pianist Esben Just agerede vokalist, som han gjorde det på de fleste af aftenens numre. Alle mand sang kor, lige som alle bød ind med fede instrumentale soloer.

Barrelhouse-klaver indledte ”Basin Street blues”, mens Niclas Bardeleben knipsede beatet, inden hele bandet satte ind. Skippers basspil var lækkert, og Ola Åkermans basunsolo var intet mindre end superb.

Ola Åkerman og Ole Skipper

Åkerman var i det hele taget i fin form og tog igen kegler på balladen ”Gee, baby, ain’t I good to you”. Det var dog i høj grad Esben Just, der var featured her. Hans klaver-improvisationer var suveræne, og også vokalen var rigtig stærk, hvilket blev understreget, da Just kom ned fra scenen og sang uden mikrofon.

Casey Bill Weldons ”Somebody changed the lock on my door” er blevet fortolket af alle fra Washboard Sam til Taj Mahal & Ry Cooder. Esben Just og co. dedikerede den til to andre, som har indspillet den, nemlig Dr. John og hjemlige Chris Copen.

Strejf af melankoli

Esben Just

Som nævnt var det Esben Just, der var aftenens faste leadvokalist, men Niclas Bardeleben påtog sig selv opgaven på standarden ”St. James Infirmary”. Det har vi hørt ham gøre før (se for eksempel her og her), og igen kunne vi bevidne en klar og personlig stemme med et klædeligt strejf af melankoli. Den må Niclas Bardeleben såmænd godt oplade noget oftere. Esben Just og Ola Åkerman matchede ham med fremragende spil på klaver og trombone.

Esben Just var tilbage som frontmand på en superfunky ”Big chief”, hvor han også spillede flot soloklaver, godt understøttet af Niclas Bardelebens opmærksomme trommespil – og så blev det da også til en trommesolo inden pausen.

Niclas Bardeleben

Anden halvleg blev indledt af endnu en Niclas Bardeleben-vokal på balladen ”I don’t want to set the world on fire”, oprindelig indspillet af Harlan Leonard og senere af blandt andre The Ink Spots. På Charlie Scott’s blev den begunstiget med en smuk trombonesolo af Ola Åkerman.

Esben Just sang sin egen shuffle ”Heksebryg” fra SP Just Frost-ep’en Lys det op (læs anmeldelse her). Herefter var det tilbage til det traditionelle New Orleans-repertoire med Cyril Nevilles ”Brother John” med second line-rytme og en afrocubansk-påvirket klaversolo af Esben Just.

Firhændigt

Hans Knudsen og Esben Just

Denne fik nu selskab ved klaveret af ingen ringere end Hans Knudsen, som var at finde blandt de (få) fremmødte publikummer. Hans Knudsen indledte en boogie, og de to pianister spillede firhændigt og delte mikrofonen på et heftigt uptempo-medley af ”Whole lotta shakin’ goin’ on” og Elmore James’ ”Shake your money maker”.

Med Hans Knudsen tilbage på tilskuerpladserne kunne bandet sætte tempoet ned i et flot funeral jazz-arrangement af Nino Rotas instrumentale kærlighedstema fra filmen The godfather. Niclas Bardeleben spillede delikat med whiskers, og der var superflotte soloer fra trombone, klaver og ikke mindst Ole Skippers kontrabas. Til gengæld var Niclas Bardelebens trommespil dansende funky på The Meters’ afsluttende ”Cabbage Alley”.

Ola Åkerman og Niclas Bardeleben

Dermed var festen forbi, men der kommer en chance for at se næsten samme line-up ved Niclas Bardelebens Store Aften #24 torsdag den 3. oktober. Her spiller Stefan Friis Ringive dog trombone i Ola Åkermans sted, men Esben Just, Ole Skipper og naturligvis Niclas Bardeleben er altså tilbage.

Bluesnews.dk kan kun anbefale, at man lægger vejen forbi Charlie Scott’s, for bliver det bare halvt så godt som Niclas Bardelebens Store Aften #21, fortjener det et langt mere talstærkt publikum.