Af et opslag på Facebook fremgår det, at en af Danmarks største musikalske eksportartikler og et af blues-med-mere-genrens mest stabile navne, Thorbjørn Risager & the Black Tornado, får udsendt et album med nedslag i en lang karriere. Der er kort sagt tale om et Best of-album. Samme udkommer som det seneste album fra orkesteret på tyske Ruf Records.
Release-dagen er den 24. september 2021. Albummets cover er indbydende, og artwork er lavet af Martin Couri, mens coverfotos er skudt af Elhøj & Kirckhoff. Coveret kommer i dobbelt gatefold-udgave, og vinylen er af 180 grams karat.
Der medfølger en download-kode (inklusive en begrænset og håndnummereret rød vinyludgave, der kun er fremstillet i 300 eksemplarer). Albummet udkommer også på cd i dobbelt digipack-udgave, og naturligvis udkommer opsamlingsværket også på alle digitale platforme.
Forudbestillinger starter den 20. august 2021, så man opfordres til at holde sig orienteret her.