Rundt om Jimmy Burns-albummet The Chicago sessions med Laust “Krudtmejer” Nielsen

Tekst og foto: Peter Widmer

Tidligere i år skete der noget ret så interessant på den internationale bluesscene. Her udkom nemlig albummet The Chicago sessions med den amerikanske bluesmand Jimmy Burns. Jimmy Burns ventes i øvrigt at runde Danmark i november 2020. Disse kendsgerninger er der måske i sig selv ikke noget usædvanligt i.

Imidlertid er det usædvanligt, at samtlige numre på The Chicago sessions er arrangeret og produceret af danske Laust ”Krudtmejer” Nielsen og indspillet, mixet og mastered i ”Krudtmejer headquarters” i København. Laust ”Krudtmejer” Nielsen vil i øvrigt være kendt fra Trainman Blues og The Cornbread Project.

Det er heller ikke helt sædvanligt, at et album med en amerikansk hovedkunstner er indspillet med danske musikere, men det er The Chicago sessions.

Imidlertid er alle Jimmy Burns-vokaler og guitararbejde på albummet indspillet af legendariske Blaise Barton i sammes lige så legendariske JoyRide Studio i Chicago, Illinois (læs anmeldelse af The Chicago sessions her).

Den Grammy-vindende Blaise Barton er ikke hvem som helst. Han er nærmere en legende som studietekniker inden for indspilning, mixning og mastering og har sat sit aftryk på et veritabelt hav af blues- og andre album gennem mange år. Desuden har han også fungeret som producer (læs mere om The Chicago sessions med mere her).

Blæst bagover

Bluesnews.dk slog en klo i Laust ”Krudtmejer” Nielsen for at trænge dybere ind i tilblivelsen af The Chicago sessions og kom omkring meget mere end dét:

Laust “Krudtmejer” Nielsen, albummet The Chicago sessions med den amerikanske soul blues-sanger og el-guitarist Jimmy Burns, der kom til verden den 27. februar 1943, skal ses i kontekst med din virksomhed som blues-producer. Mon du kan uddybe lidt? (Læs mere om produceren Laust ”Krudtmejer” Nielsen og hans generelle forhold til bluesmusikken her).

– Omkring Jimmy Burns, så var han også en primær årsag til, at jeg fik lysten til at producere blues. Morten Lunn (fra Fried Okra) hyrede mig som bassist til tre koncerter i 2014, tror jeg, i København, Oslo og Lillestrøm.

– På det tidspunkt havde jeg lavet nogle blues-udkast-demoer, uden noget specifikt formål. Jeg kendte ikke noget særligt til Jimmy Burns på forhånd, så da jeg hørte hans stemme første gang, blev jeg bare blæst bagover.

– Det lød fuldstændig som en fed, gammel soul-plade, når han åbnede munden. Der var utrolig meget kvalitet i hans klang og sangtalent i det hele taget. Så jeg fik også hurtigt tanken: “Ham gad jeg godt arbejde med at indspille!”

– Da det første Trainman Blues-album så var udkommet og var blevet taget så godt imod, gav det mig mod på mere (læs anmeldelse her). Dels var jeg kommet i snak med Peter Nande om et fælles projekt (der blev til The Cornbread Project), og dels fik jeg tanken om at søge et rejselegat hos Koda, så det ville kunne lade sig gøre at lave et album med Jimmy Burns (læs om The Cornbread Project her).

Frisk

Hvordan fik du Jimmy Burns med på idéen om at lave et album med dig ved roret?

– Jimmy Burns hørte det, jeg havde lavet med Trainman Blues, og det, jeg var i gang med med The Cornbread Project, og han syntes, det lød fedt, så han var frisk. Jeg fik legatet fra Koda, og så var det ellers bare om at komme i gang.

– Succeskriteriet, inden jeg tog afsted, var at lave to singler plus videoer. Hvis jeg kunne nå mere, ville det bare være bonus. Gerne en ep eller selvfølgelig helst et helt album.

– Jeg havde så travlt inden jeg tog afsted, at jeg kun havde fire udkast med til vores studiesession, nemlig ”Cold as ice”, som jeg ved, han elsker at synge, ”Killing floor”, ”I know you’re gone” og ”Stranded in Clarksdale”.

– For at komme op på ti sange til et album fik jeg ham til at spille tre numre helt solo i studiet, som jeg så producerede efterfølgende, og var så heldig, at der gik snak i den, da vi mødes i studiet, så jeg kunne optage en masse gode anekdoter med min telefon, som jeg kunne lave nogle sange ud af efterfølgende.

Godkendt

Hvordan blev de musikere, der er med på albummet, udvalgt?

– Man kan sige, at albummet i høj grad er et resultat af, hvordan jeg tolker den stil og stemme, Jimmy Burns har. Han har selv lyttet med gennem hele processen og har kommenteret, hvad han syntes, og til sidst har han godkendt det færdige album.

– Han foretrak at få det ud i eget navn, så det var sådan, det blev. Jeg føler også selv, at man i høj grad lærer ham at kende gennem albummet, selv om jeg har sat et stort aftryk på lydsiden.

– Angående musikerne på albummet, så er Morten Lunn ham, der oprindeligt inviterede mig med til koncerterne med Jimmy Burns, og én, som jeg altid har syntes, var superfed og dygtig. Derfor var det også naturligt at involvere ham som en del af projektet.

– I JoyRide-studiet i Chicago og et par aftener, hvor jeg var ude at høre Jimmy Burns, fik vi snakket en masse, og jeg kunne høre, at han var glad for Thomas Crawfurd, som han havde spillet med før, så det var naturligt at vælge ham som trommeslager, da han og jeg, og han og Morten også har spillet meget sammen.

Ekstraordinært

Hvorfor hører man flere guitarister på The Chicago sessions?

– Vi har desuden alle tre spillet live med Jimmy Burns, så det virker som et hold, hvor det er en garanteret succes for alle. Til albummet syntes jeg, at det kunne være fedt at få et par andre guitar-stile på.

– Derfor spillede Nichlas Kure, der altid disker op med noget ekstraordinært, også på et par numre, og Ronni Boysen, der ligeledes altid ryster små genialiteter ud af ærmet, havde allerede spillet på ”Killing floor”, som på det tidspunkt bare var tænkt som en mambo-blues, inden jeg tog afsted til Chicago.

– Jeg besluttede at prøve at se, hvordan mundharpemanden Thomas Melau var at arbejde med på en indspilning, da jeg tidligere har lavet numre, som Nisse Thorbjørn og Peter Nande er med på, og jeg generelt gerne vil involvere så mange som muligt i det, jeg laver.

– Det blev rigtig fedt, ligesom det med garanti også havde været med Nisse Thorbjørn eller Peter Nande eller nogen af de andre gode mundharpespillere, vi har.

Delmark Records

Hvad er – eller var – egentlig årsagen til at lave The Chicago sessions, og hvordan ligger det med den aftale, jeg ved, at du har lavet med hæderkronede Delmark Records i Chicago?

– Selve albummet er lavet alene af kunstneriske årsager og kunne kun lade sig gøre grundet Kodas rejselegat. Jeg havde selv på forhånd regnet med at få flere udgifter end indtægter på det, men syntes, det kunstnerisk var så fedt og interessant – og desuden udfordrende – at bære det hele i mål, at jeg var nødt til at lave det.

– Aftalen har været, at jeg har haft udgifterne, og vi deler alle eventuelle indtægter på albummet. Det er heldigvis blevet taget godt imod, og Delmark Records synes, det er et rigtig fedt album, og vil gerne udgive og distribuere det i USA, Sydamerika, og Japan – men så skete COVID-19, som har lagt låg på alt for en stund.

– Det har selvfølgelig også sat hele turnéen til november i fare. Der er ikke så meget andet at gøre lige nu end at afvente situationen. Det største problem kan vise sig at være at få Jimmy Burns ind i landet.

– Lige nu afventer vi situationen i USA og håber på meget snarlig forbedring. Hvis ikke den kommer, kan vi være nødt til at aflyse. Men det vil ske med spillestederne/bluesforeningerne og Jimmy Burns på råd.

Stærk oplevelse

Hvordan var hele stemningen, da du var i studiet med Jimmy Burns?

– Den helt store oplevelse med at lave albummet var at sidde i JoyRide Studio med Jimmy Burns og studieejer Blaise Barton. To legender i sig selv, et legendarisk sted, og mig. At høre dem snakke om gamle dage, og fortælle røverhistorier om blues-folk, de har kendt og arbejdet med.

– At være der, i netop det studie, i netop den by, og arbejde sammen med to så fede typer, som ligeværdige, omkring en albumudgivelse, var en meget unik og en stærk oplevelse.

– Vi mødtes klokken 12 ved middagstid, og selve indspilningen af syv numre med Jimmy Burns, inklusive to videooptagelser, tog ikke meget mere end halvanden time. Jeg havde booket fem timer i studiet og havde forventet, at hans stemme måske lige skulle i gang, og at vi skulle bruge tre takes til hver sang.

– Men fra første strofe lød det bare fantastisk og fuldstændig ubesværet, så efter den første times obligatoriske snak, og opsætning, så gik det hurtigt. To takes af hver sang, og et par timer senere var vi ude af studiet og tog på en af Jimmy Burns’ yndlingsrestauranter, hvor vi fik noget god mad. Det var en helt fantastisk oplevelse.

Skandinavien

Jeg ved, at der er arrangeret en del november-koncerter med Jimmy Burns i Danmark, men hvad med resten af Skandinavien?

– Vi havde kig på et par datoer mere, men det stoppede med coronaen, men 13 koncerter på 18 dage i Skandinavien er også godkendt.

– Det er vel også tæt på grænsen til, hvad der er forsvarligt med en herre på den alder, som Jimmy Burns har nået, så det er nok meget fint.

– Alle koncerter bliver med to sæt. Vi kalder i øvrigt koncerterne for koncerter med “Jimmy Burns & the Chicago Sessions Band”, slutter Laust ”Krudtmejer” Nielsen.

Ifølge Laust ”Krudtmejer” Nielsen kommer The Chicago Sessions Band, foruden Jimmy Burns på vokal og guitar, til at bestå af følgende danske musikere: Laust ”Krudtmejer” Nielsen på bas, Morten Lunn på guitar og Thomas Crawfurd på trommer.

Eneste afvigelse bliver koncerten på Lygten Station den 26. november. Her spiller nemlig en trio, der kommer til at bestå af Jimmy Burns på vokal og guitar, Morten Lunn på guitar og Ronni Boysen på guitar.

Den samlede koncertliste kan ses her:

12-nov. Hugo’s Kælder, Køge
13-nov. Blue Note, Sandefjord, Norge
14-nov. Sosialen, Oslo, Norge
18-nov. Ronneby Bluesforening, Ronneby, Sverige
20-nov. Underværket, Randers
21-nov. Cafe Slotsbio, Hillerød
22-nov. Tisvilde Bio, Tisvilde
24-nov. Kulturhuset Pilegården, Brønshøj
25-nov. Mojo Blues Bar, København
26.nov. Lygten Station (trio med Ronni Boysen), København
27-nov. Kulturloft (Maltfabrikken), Ebeltoft
28-nov. Rampelys, Silkeborg
29-nov. Bygningen, Vejle