,

Gratis blues i Viborg lørdag den 6. juni.

Under titlen 1000 meter blues, har den nystiftede Viborg Blues og musikforening planlagt 5 gratis koncerter som starter med Kent Thomsen ved Mathias Kælder og ved Cafe Baghuset med de lokale Krebs og Brasen. Derefter spiller de lokale 3 mod 1 ved værtshuset Børsen, HP Lange og Paul Junior spiller ved Cafe for enden af gaden og de gratis koncerter slutter ved Dickens hvor en af dansk blues helt store navne Big Creek Slim, spiller sammen med Peter Nande, svenske Svante Sjøblom og Danmarks vel nok bedste slideguitarist Olav Poulsen.

Viborg Blues og musikforening.

10557228_1573286889607561_3771463696420428425_nViborg Blues og musikforening er en nystiftet forening af 16. marts 2015 med et medlemstal på 32 medlemmer og en stor støtte gruppe i Viborg.

Foreningen regner med at kunne samle ca. 100 medlemmer i 2015

Siden stiftelsen af en initiativgruppe i november 2014 er der planlagt en række koncerter og aktiviteter.

Foreningen planlægger at tilbyde et bredt repertoire indenfor hovedsageligt blues og roots musik. Arrangementer skal være alt fra foredrag til skole koncerter og koncerter i samarbejde med forskellige aktører.